… efter et veloverstået Open Water kursus, tillod vi os at holde en fridag uden dykning (for vi har det åhhhh så hårdt). Men dagen derpå stod den så på Advanced Open Water, hvilket betyder at man må dykke ned til 30 meter. Jeg var så heldig at kunne fortsætte med Ricky som instruktør, og derudover var jeg den eneste på holdet, hvilket betød at Katja kunne komme med på samtlige dyk. Der var ikke noget nyt teori til AOW, så kurset bestod bare af 5 forskellige typer dyk:
1. Deep Dive – hvor man er nede og runde 30 m.
2. Bouyancy dive – hvor man arbejder med vægtløshed, vejrtrækning m.m.
3. Navigation dive – med et kompas på armen skal man navigere rundt på dykkestederne
4. Computer dive – med en dykkecomputer på armen skal man selv holde øje med dybde, tid m.m.
5. Photography dive – siger sig selv. Man lærer at tage billeder under vand.
Alle typer dyk var ret interessante, men især det sidste skulle vise sig at være ret godt timet. Vi fik nemlig på kursets sidste dag lov til at have kameraet med alle de 3 dyk. Og der ventede os noget af en overraskelse på divesitet Chumphon. Vi var taget ud tidligt om morgenen, og var i gang med det første dyk, da vi pludselig kunne høre en metallisk slåen på en tank. Lyden var rytmisk og konstant, og er oftest et tegn på at en dykker har set noget særligt i vandet. Instruktøren Ricky fandt hurtigt ud af hvor lyden kom fra, og vi svømmede mod lyden. Og lige pludselig, 10-15 meter fra os, var den der – The Whaleshark!
1. Deep Dive – hvor man er nede og runde 30 m.
2. Bouyancy dive – hvor man arbejder med vægtløshed, vejrtrækning m.m.
3. Navigation dive – med et kompas på armen skal man navigere rundt på dykkestederne
4. Computer dive – med en dykkecomputer på armen skal man selv holde øje med dybde, tid m.m.
5. Photography dive – siger sig selv. Man lærer at tage billeder under vand.
Alle typer dyk var ret interessante, men især det sidste skulle vise sig at være ret godt timet. Vi fik nemlig på kursets sidste dag lov til at have kameraet med alle de 3 dyk. Og der ventede os noget af en overraskelse på divesitet Chumphon. Vi var taget ud tidligt om morgenen, og var i gang med det første dyk, da vi pludselig kunne høre en metallisk slåen på en tank. Lyden var rytmisk og konstant, og er oftest et tegn på at en dykker har set noget særligt i vandet. Instruktøren Ricky fandt hurtigt ud af hvor lyden kom fra, og vi svømmede mod lyden. Og lige pludselig, 10-15 meter fra os, var den der – The Whaleshark!
Der var blevet spottet en den dag vi ankom til Koh Tao, og det var første gang i 5-6 måneder at nogen havde set en. Men da der ikke var blevet spottet flere, var mange bange for at de var væk igen. Men det var de heldigvis ikke. For lige pludselig var den der igen. Det første møde med den blev rimelig kort, men da den var svømmet væk igen, opstod der en meget bizar, men sjov, jubelscene under vandet. Folk havde armene i vejret, slog kolbøtter, lavede high-fives – alt sammen 12 meter under vandet og fuldstændigt lydløst. Det var et meget, meget skørt syn.
På andet dyk så vi den igen. Denne gang hørte vi ingen lyd, men lige pludselig var den bare lige bag os. Og denne gang fik vi mulighed for at svømme ved siden af den i 10-15 minutter. Det er virkelig et fascinerende syn at se en fisk på den størrelse (ca. 5 meter) bevæger sig fuldstændig roligt igennem vandet. Den er fuldstændig ufarlig, hvis man lige ser bort fra dens halefinne, som slår en bevidstløs hvis man kommer i vejen.
På andet dyk så vi den igen. Denne gang hørte vi ingen lyd, men lige pludselig var den bare lige bag os. Og denne gang fik vi mulighed for at svømme ved siden af den i 10-15 minutter. Det er virkelig et fascinerende syn at se en fisk på den størrelse (ca. 5 meter) bevæger sig fuldstændig roligt igennem vandet. Den er fuldstændig ufarlig, hvis man lige ser bort fra dens halefinne, som slår en bevidstløs hvis man kommer i vejen.
At det er noget særligt at se en whaleshark fik vi et bevis på da vi kom op på vores båd igen efter dykket. Bådens etbenede kaptajn (og nej det er ikke bare noget vi siger han var – han havde seriøst kun et ben), blevet så grebet af stemningen at han også ville se whalesharken. Så han skulle da også dykke. Og her blegnede vores Open Water og Advanced Diver kurser altså lidt. Han dykkestil var noget der må betegnes som Super Awesome Diver. Han smed krykkerne, tog en ilttank under armen, regulatoren i munden og hoppede udover siden af båden. Og så dykkede han ellers – og ja, han så også whalesharken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar