Efter 10 dage i dykkerparadis blev det tid for os til at komme videre. Vi forlod Koh Tao om morgenen og efter en tur med en færge, så med bus, så med taxi, derefter med minivan og endnu en minivan, ankom vi endelig til Khao Sok sidst på eftermiddagen. Khao Sok er en Nationalpark, der ligger midt inde i landet i den sydlige del af Thailand.
Før rejsen var jeg overbevist om, at vi ville komme til at overnatte nogle virkelig crappy steder, og jeg havde prøvet at forberede Kenni på dette – som den erfarne rejsende jeg jo er :-). Men når det så kommer til, at vi skal finde ud af, hvor vil skal bo det næste sted, hører jeg mig selv snakke om air-con, køleskab og andre nødvendigheder som minimumskrav. Jeg havde helt ærligt ikke troet, at jeg ville være så sippet, men da jeg på et tidspunkt præsenterede Kenni for dette synspunkt, svarede han, at det vidste han godt jeg ville!
I hvert fald var valget af overnatningssted i Khao Sok præget af frygt for insekter osv., så vi havde fundet det lækreste resort med fine bungalows, som viste sig at leve helt op til billederne på nettet - Las Orquideas Resort ejet af spanske Franscesco og hans thailandske kone Nee. De var helt vildt søde og hjælpsomme!

Den første dag lånte vi mountainbikes og begav os mod parken. Den var min første rigtige mountainbiketur, så jeg skulle virkelig vende mig til kun at have håndbremse og køre i så stenet og kuperet terræn. Kenni kørte forrest og var super rutineret, mens jeg cyklede bagefter, lidt bange og forpustet. Vi cyklede mod et vandfald, som dog viste sig at være utilgængeligt, fordi vi var kommet udenfor sæsonen. Vi besluttede derfor at vende om, og så snart vi havde vendt næsen hjemad, begyndte det at regne... virkelig regne. Hurtigt blev stierne dækket af vand, hvilket viste sig at være en fordel for mig. Så kunne jeg nemlig ikke se stenene og hullerne i stien, og blev derfor mere frygtløs. Det var helt vildt sjovt at køre i regnvejret, men dog kun indtil mine bremser begyndte at holde med at virke. Heldigvis var vi ikke så langt fra parkens udgang, og vi kom da også helskindede hjem.

Før rejsen var jeg overbevist om, at vi ville komme til at overnatte nogle virkelig crappy steder, og jeg havde prøvet at forberede Kenni på dette – som den erfarne rejsende jeg jo er :-). Men når det så kommer til, at vi skal finde ud af, hvor vil skal bo det næste sted, hører jeg mig selv snakke om air-con, køleskab og andre nødvendigheder som minimumskrav. Jeg havde helt ærligt ikke troet, at jeg ville være så sippet, men da jeg på et tidspunkt præsenterede Kenni for dette synspunkt, svarede han, at det vidste han godt jeg ville!
I hvert fald var valget af overnatningssted i Khao Sok præget af frygt for insekter osv., så vi havde fundet det lækreste resort med fine bungalows, som viste sig at leve helt op til billederne på nettet - Las Orquideas Resort ejet af spanske Franscesco og hans thailandske kone Nee. De var helt vildt søde og hjælpsomme!
Den første dag lånte vi mountainbikes og begav os mod parken. Den var min første rigtige mountainbiketur, så jeg skulle virkelig vende mig til kun at have håndbremse og køre i så stenet og kuperet terræn. Kenni kørte forrest og var super rutineret, mens jeg cyklede bagefter, lidt bange og forpustet. Vi cyklede mod et vandfald, som dog viste sig at være utilgængeligt, fordi vi var kommet udenfor sæsonen. Vi besluttede derfor at vende om, og så snart vi havde vendt næsen hjemad, begyndte det at regne... virkelig regne. Hurtigt blev stierne dækket af vand, hvilket viste sig at være en fordel for mig. Så kunne jeg nemlig ikke se stenene og hullerne i stien, og blev derfor mere frygtløs. Det var helt vildt sjovt at køre i regnvejret, men dog kun indtil mine bremser begyndte at holde med at virke. Heldigvis var vi ikke så langt fra parkens udgang, og vi kom da også helskindede hjem.
Næste dag havde vi planlagt at skulle på elefanttrek, men Franscesco, som ikke talte helt vildt godt engelsk, prøvede at forklare os om en eller anden festlighed, som foregik den dag, og som han gerne ville vise os inden trekken. Derfor kørte vi mod et lokalt tempel for at se ”the real Thailand”, som han sagde - og for at ”The real Thailand” kunne se os, viste det sig. Der var kun thaier tilstede ved festligheden, som var en eller anden form for ofring; til hvem eller hvorfor fandt vi aldrig ud af. Franscesco fortalte os, at alle thaierne ofrede store portioner af mad, fx ris, som så blev solgt dagen efter. Han troede derfor ikke på den slags, mens hans kone havde været dér og ofre tidligere på dagen. Han forklarede dog, at deres forskellige syn på religion ikke var noget problem for dem, fordi deres forhold var bygget på ”Respect”. Beundringsværdigt!
Vi gik rundt og så templet samt en drypstenshule, hvor der også stod nogle buddhafigurer. Der var masser af boder med mad og andre sager, og så var der overvældende mange øjne rettet mod os, og mange, der vinkede eller sagde ”Hello”. Lige dér var vi vist turistattraktionen!
Vi kørte videre mod elefanttrekket, hvor vores elefant samt guide ventede. Da vi var kommet op og sidde i det sæde, som var placeret på elefantens ryg, startede en eventyrlig tur gennem regnskoven. Elefanten gik med store rolige skridt gennem åer og vandløb, mens vores guide gik bagved og råbte af den. Han behandlede den dog rigtig godt, og der gik ikke længe, før han gik ind i skoven, hvor han fældede en bananpalme og gav den til elefanten. Lige så snart den fik den, begyndte den at gå stærkere, som fik den fornyede kræfter af palmen.

Fra elefantens ryg så vi gummitræer og fine sommerfugle. Vi stoppede også ved et vandfald, hvor man efter sigende kunne bade, men strømme var så stærk, at jeg kun lige soppede lidt – og Kenni helt holdt sig fra vandet. Kort efter kom vi op på elefantens ryg igen og begav os tilbage. Der var en virkelig sjov oplevelse og ret fascinerende at ride på så stort et dyr!
Vi gik rundt og så templet samt en drypstenshule, hvor der også stod nogle buddhafigurer. Der var masser af boder med mad og andre sager, og så var der overvældende mange øjne rettet mod os, og mange, der vinkede eller sagde ”Hello”. Lige dér var vi vist turistattraktionen!
Vi kørte videre mod elefanttrekket, hvor vores elefant samt guide ventede. Da vi var kommet op og sidde i det sæde, som var placeret på elefantens ryg, startede en eventyrlig tur gennem regnskoven. Elefanten gik med store rolige skridt gennem åer og vandløb, mens vores guide gik bagved og råbte af den. Han behandlede den dog rigtig godt, og der gik ikke længe, før han gik ind i skoven, hvor han fældede en bananpalme og gav den til elefanten. Lige så snart den fik den, begyndte den at gå stærkere, som fik den fornyede kræfter af palmen.
Fra elefantens ryg så vi gummitræer og fine sommerfugle. Vi stoppede også ved et vandfald, hvor man efter sigende kunne bade, men strømme var så stærk, at jeg kun lige soppede lidt – og Kenni helt holdt sig fra vandet. Kort efter kom vi op på elefantens ryg igen og begav os tilbage. Der var en virkelig sjov oplevelse og ret fascinerende at ride på så stort et dyr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar