lørdag den 3. oktober 2009

Honeymooners for en dag



Efter tre dage i Khao Sok, fortsatte vi til Krabi på Thailands vestkyst. Vi havde booket et hotel i Krabi Town, og ikke på en af de mange strande der ellers også er i området. Vi kom dog hurtigt til at savne sol, sand og strand så den ene dag bookede vi en tur til Railey Beach, som ligger en halv times ”long tail boat” sejlads fra Krabi. Selvom det ikke er sæson på vestkysten viste vejret sig endnu en gang fra den flotteste sider med blå himmel så langt øjet rakte. Dagen gik med at spise, bade og dase i de smukkeste omgivelser man kan forestille sig. Hvide sandstrande med smaragdgrønt vand, omgivet af kæmpestore klipper med drypstenshuler.



Der var dog en udpræget forskel på Railey Beach og Koh Tao. Lonely Planet beskriver Railey som en honeymoon/familiedestination, og det er faktisk en meget rammende beskrivelse. Klientellet var nemlig et helt andet, end vi havde mødt tidligere. Resortsene var endnu lækre end tidligere med overdådige swimmingpools tilknyttet, og også tonen var en anden. Selv vores luksusbackpackerstil blegnede lidt i forhold til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar