Eventyr på Borneo

Borneo har været lidt vores akilleshæl. Vi har hele tiden haft helt vildt meget lyst til at tage hertil, men har samtidig været meget skræmt af både priserne, og især af udenrigsministeriets artikel om kidnapninger og agtpågivenhed (gæt hvem af os der var den nervøse?). Men vi kunne alligevel ikke lade være. Vi blev enige om, at selvom vi bildte os selv ind, at vi altid kunne tage hertil en anden gang, ville vi højst sandsynlig aldrig få det gjort, og nu var vi ligesom så tæt på. Så vi sendte en mail til ambassaden, som udenrigsministeriet anbefalede og tog så flyveren hertil efter et smut forbi Kuala Lumper – hvor vi for øvrigt lige nåede at se Petrona Towers.

Inden vi kom, havde vi for øvrigt brugt timer foran computeren, fordi vi vidste, at vi var lidt begrænset rent tidsmæssigt, og fordi alle ting på Borneo tydeligvis skulle bookes i forvejen. Helt uvant for os, da bare har været vant til at tage derhen, hvor vi lige fik lyst til. Så lige en anbefaling, hvis man overvejer at slå et smut her forbi – BESTIL I FORVEJEN!

En anden ting, der har præget den øvrige del af vores tur har været, at vi har mødt utroligt få danskere. Men allerede i Kota Kinabalu lufthavn (første sted vi kom til på Borneo) mødte vi den første dansker – en sød forretningsmand, som tilbød os et lift til vores hotel. Og siden hen var der danskere overalt. Virkeligt overalt! Paradoksalt nok, når nu vi bliver frarådet at tage hertil. Men efter at have været her noget tid, kan vi nu godt forstå hvorfor så mange tager hertil. Det er det mest eventyrlige sted!

Vores første udflugt, som vi havde bestilt gennem River Junkie, var fra Kota Kinabalu til Mount Kinabalu nationalpark og Poring Hot Springs. Vi havde vores helt egen guide + bil, som tranporterede os først til en udkigspost, hvorfra vi kunne se det majestætiske bjerg – som vi helt sikkert skal bestige en dag. Det er efter sigende det letteste bjerg at ”bestige” (læs: gå hen over), men denne gang nøjedes vi med at kigge på det.

Efterfølgende besøgte vi nationalparken, som havde mange fine planter, og efter en frokost kørte vi videre mod Poring Hot Springs, hvor vi først prøvede ”Canopy Walks”, som er hængebroer, der nogle steder hænger højt over skoven. Vores guide lod os være alene om denne del, fordi han havde højdeskræk, og nogle steder forstod vi ham godt. Det var lidt vildt, men vi klarede den heldigvis.

Efter disse kraftanstrengelser trængte vi virkelig til noget afslapning, så vi lejede en privat jacuzzi i Poring Hot Springs, som er et område med varme kilder, der giver vand til forskellige pools. Katja havde nu ikke meget lyst til at bade i de offentlige pools, da de fleste kvinder var dækket til, og hun derfor ville skille sig rimeligt meget ud i bikini.

Efter badningen var vi heldige at se verdens største blomst blomstre. Den blomstrer med halvandet års mellemrum og blomstrer kun i 7 dage. Den vi så målte 82 cm. Blomsten viste sig at være en god forretning for de bondemænd, hvis mark den blomstrede på, for de tog 30 RM (ca. 45 kr) per mand for adgang til blomsten. Men de virkede nu ikke som store forretningsmænd, når man så på dem, så vi undede dem gerne pengene. Og det var sjovt at se blomsten.