Efter al den kultur trængte vi i den grad til noget strand, vand, sol og dykning. Derfor tog vi meget tidligt om morgenen fra Penang og kørte ca. 5 timer i en minibus (som for øvrigt var noget lækrere end det vi var vant til – der var seler:-)) mod Khota Besuk, hvor vi skulle med en båd videre til Pulau Perhentian. Båden havde to kæmpe motorer og sejlede virkelig stærkt, så vi klamrede os fast og nød den sjove sejltur.
Vi blev sejlet ind mod vores ø, hvor en anden båd modtog os og sejlede os ind til vores resort, Flora Bay. Det er et fantastisk sted – måske noget af det smukkeste og mest uspolerede vi har set. På vores lille strand lå der kun ca. 4 resorts og der var ikke ligefrem et mylder af mennesker. Dejligt!
Flora Bay er måske det mindst fancye sted, som vi har boet indtil nu. Vores værelse var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men det var lokationen til gengæld. Vi havde en fin terasse ca. 10 meter fra vandet, og hvis air-con’en var skruet lidt ned om natten, kunne vi høre bølgerne. Så disse omstændigheder, samt et meget hjertevarmt og lattermildt personale gjorde det til et skønt sted at være. De havde en hyggelig restaurant, hvor vi spiste hver dag, mens vi var her. Her viste de film, og tullede ellers rundt og hyggede sig – det var tydeligt at mærke, at det var deres hjem og ikke blot et arbejde.
Som stedet indbød til, fik vi slappet en hel masse af; solet, badet og læst bøger. Men midt på dagen forvandlede den ellers skønne strand sig dog til et soppebassin (Totale Balka-tilstande, hvor man bare går og går og går og går, og det aldrig bliver dybere - Balka er for de uindviede en bornholmsk badestrand). Det var så lavvandet, at vi måtte opgive at bade på dette tidspunkt.
Men heldigvis kunne man med en båd sagtens komme ud på det lidt dybere vand og komme rigtigt under. Efter en pause på ca. 14 dage grundet en øreinfektion hos Katja, var vi nu tilbage med iltflasken på ryggen, klar til at gense det store blå. Og hvilket gensyn! Perhentian er kendt for sin dykning og med rette. Vi fik dykket mellem de smukkeste koraller og spændende fisk. Vi fik både set rokker og 2 havskildpadder, samt en reefshark (en noget mindre art end den whaleshark vi mødte på Koh Tao). Skildpadderne i særdeleshed havde vi glædet os utroligt meget til at se, og det var endnu vildere end vi havde forestillet os. De er så rolige dyr og de to vi så, var ved at spise af nogle koraller. Heldigvis fik vi set den ene svømme lidt. Han var så fin! Vi sørgede for ikke at komme for tæt på dem, for vi havde fået fortalt, at hvis de bliver forskrækkede, skriger de, og så er de straks nødt til at komme op og trække luft – og kan måske ikke nå derop! Så vi ville ikke levere nogen forskrækkelse.
Vi var også med en dykkerinstruktør på hans ”legeplads” – et divesite med en masse ”Swimthroughs”, dvs. klippeformationer, som man kunne dykke igennem og under. Det var vildt sjovt, men også ret udfordrende. Vi måtte begge to indrømme, at vi vist havde fået skrabet vores iltflaske mod en klippe eller to på vejen.
På landjorden havde vi også flere sjove oplevelser. Da vi havde været her et par dage, kom der pludselig en sending på ca. 40-50 muslimske mænd, som også skulle bo på Flora Bay i forbindelse med et seminar. Da vi satte os på den udendørs terrasse for at spise frokost, fik vi selskab af 4 af dem. Katja sad i en lille sommerkjole og følte sig pludselig meget nøgen, men de var meget søde og spurgte bare til temperaturen i Danmark, og konstaterede derefter, at vi måtte have det meget varmt her. De spurgte til vores religion, og spurgte også om vi var gift. Da vi svarede nej, sagde en af dem ”when you come home you marry”! Selvom vi ikke ligefrem lovede dem det, tog de det alligevel pænt, og sagde oveni købet: ”We welcome you to Islam”.
Nogle af mændene havde også deres koner med, og en dag da vi kom retur fra dykning så vi et meget bizart syn. Inde på stranden var der 6 kvinder, alle iført burka, der spillede blindefodbold! Altså fodbold i burka med bind for øjnene. Pia K vil jo blive stiktosset! Sjældent har man da set noget så ydmygende og nedværdigende. Men det underlige var at de lod til at gøre det frivilligt og samtidig havde de det sjovt. Som om de slet ikke forstod hvad de blev udsat for. DF må hvis hellere tage på ekskursion, og få rettet op på resten verden, ligesom de har gjort derhjemme. Som om.
Desværre har vi ikke et billede at sætte ind her, men der skal nok komme flere, når vi er landet på vores næste destination – Borneo. Jahhhhhh!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar