Hvem kommer først når tørsten er størst . . . Koh Lanta (ja, den har vi arbejdet en del på)

Efter et par dage i Krabi fortsatte vi til Koh Lanta, en ø på vestkysten. Og her var der ingen tvivl om at vi kom uden for sæson. Der var i høj grad dødt! Selvom vi var blevet advaret om at der ville være ”very quiet”, blev vi alligevel overraskede over hvor stille der egentlig var. Men vejret bar heldigvis ikke specielt meget præg af off-season, og var langt de fleste dage fyldt med solskin. Vi havde fundet et sted på nettet, som ligesom mange andre steder, så ud til at være for godt til at være sandt til den pris. Men denne gang viste billederne fra nettet sig at holde stik. Det var et rigtig lækkert, og meget nyt sted, med en ung og rigtig sød japansk pige som bestyrer. Vi fik vores eget lille hus, som lå ca. 5 meter fra poolen. Poolen blev brugt flittigt, da stranden til gengæld bar præg af off-season – helt dødt og voldsomme bølger.

Vi blev overraskede over hvor stor øen egentlig var, og da der jo var lidt dødt, blev vi enige om at leje en scooter og se os lidt mere omkring. Trafikken i Thailand er mildt sagt kaotisk, og det kombineret med at de kører i den ”forkerte” side af vejen, havde indtil videre afskrækket os. Men vi kastede os ud i det, og selv Katja vænnede sig til det (til Sune og Steffen: Glæd jer til en tur tværs over USA med ”jeg-er-helt-sikker-på-at-de-andre-trafikanter-er-ude-på-at-slå-os-ihjel-og-for øvrigt-er-30-km/t-mere-end-rigeligt-og-vi-skulle-helt-sikkert-have-været-til-venstre-der”).

Vi fik set det meste af øen, bl.a. det de kaldte Old Town, som mest af alt andet mindede om noget man har set i en western. Koh Lanta er et af de steder der var hårdt ramt af tsunamien for nogle år siden, og det bar øen stadig præg af. Overalt var der skilte der viste hvad vej man skulle i tilfælde af en ny tsunami. Vi kom også igennem en lille landsby, der efter tsunamien havde stået under 4 meter vand. En lidt skræmmende tanke, når man stod der.

Derudover fandt vi ud af at Koh Lanta åbenbart er der hvor svenskerne tager hen, når de ikke er i Helsingør. Der var rigtige mange restauranter, barer og butikker der skiltede på svensk, og de få turister vi mødte på en øen, var som regel svenskere.

Ellers gik det meste af tiden på Koh Lanta med afslapning ved poolen, bøger og film. Det er jo vigtigt at huske at slappe lidt af også. Next stop: Malaysia!