Selingan Island a.k.a. Turtle Island

En tidlig morgen tog vi en taxi ud til molen i Sandakan, hvor vores båd ventede. Efter ca en times sejltur ankom vi til en lille bitte ø midt i ingenting, hvor vi skulle tilbringe natten. Det viste sig at være et rigtig fint sted med lækre værelser og en dejlig strand, hvor vi tilbragte det meste af dagen med snorkling og badning. Stranden bar spor af øens natlige besøgende, skildpadderne, som laver sjove spor, når de bevæger sig i sandet.

På turen til øen var vi fulgtes med 3 rigtig søde danskere fra Aalborg, og der kom senere endnu flere til i form af et helt rejsehold fra en pakketur. Det var ret syret at være på en lille ø så langt væk hjemmefra, og så stort set kun være omgivet af danskere.

Om aftenen, efter en vidunderlig solnedgang, blev der serveret mad i det lille cafeteria og bagefter sad vi så ellers og ventede på signalet. Og pludselig kom det: ”Turtletime, turtletime”, blev der råbt, og vi skyndte os ud mod stranden i mørket med lommelygterne tændt. Da vi nærmere os skildpadden, fik vi besked på at slukke lygterne.

Og dér i mørket med kun en lygte tændt lå den kæmpemæssige skildpadde og lagde sine fine skinnende hvide boldtennisboldformede æg. Det var virkelig fængslende og fascinerende. På skift fik vi lov til i stilhed at komme helt tæt på, mens rangeren ligeså forsigtigt samlede æggene sammen. Da skildpadden havde lagt alle sine 95 æg, kom der lys på hele dens krop, og rangeren målte, hvor stor den var. Vores skildpadde var 95 cm lang og 86 cm bred, og den havde været på øen før, for den havde et mærke på sig.

Bagefter lod vi skildpadden ligge og hvile sig og gik videre til rugeriet, hvor vi så rangeren begrave de nylagte æg. De blev lagt samlet i et stort hul, og blev forsigtigt dækket til med sand, og forhåbentlig vil der så om to måneder udklækkes 95 skildpaddeunger. Oddsene er dog, at nogle som regel ikke bliver udklækket, og til trods for, at de er omgivet af et net, at nogle af dem vil blive spist af fugle eller varaner. Vi fik fortalt, at de veksler imellem at begrave æggene på steder med sol og steder med skygge, fordi varmen bestemmer kønnet på skildpadden. Naturen er vanvittigt indrettet, men samtidig fantastisk. Hvis et æg ligger skyggen, bliver det til en han, mens æg som ligger i solen bliver til hunner.

Rundt om i rugeriet var der i mørket blevet udklækket nye skildpaddeunger, som var meget utålmodige for at komme ud i vandet. Til trods for indhegningen slap nogle af dem ud, og tidligere på aftenen løb en lille fyr faktisk hen over Kennis fødder i et forsøg på at kunne ud til sit hjem. Han var højst sandsynligt en af dem, der nu blev båret i en kurv ud til strandkanten.

Vi gik alle med derud, og tæt på kysten blev de små skildpadder så sluppet fri. En enkelt lygte lyste ud mod havet, da de løber efter lyset, og mange af dem kom da også den rette vej. Et par enkelt løb den forkerte vej, og vi havde fået at vide, at vi godt måtte ”pege dem den rigtige vej”, så Katja fik også sagt hej til en lille skildpaddeunge. Det er hjerteskærende at tænke på, at det kun er en del af dem, der overlever turen, og de netop bliver sluppet ud samtidig som en afledningsmanøvre i håb om, at nogle klarer dem.

En tur til Turtle Island kan i den grad anbefales, hvis man kommer denne vej forbi. Det er dog lidt bøvlet at booke, men man kan eventuelt finde info på denne facebookside: http://www.facebook.com/note.php?note_id=42318714112 (eller spørge os).

(<-- Et af de utallige skildpaddespor man kunne se overalt på øen)