Fra kønne Colorado til kedelige Kansas

Denver blev på mange måder lidt et vendepunkt. Vi kom fra naturparadis til civilisation, hvilket vi fik nydt med både biografbesøg, shopping og lækre restauranter – eller det var vist egentlig kun én, som vi bare spiste på flere gange, fordi vi var så vilde med maden. Vi er vist lidt nogle vanedyr! Det er nemlig ikke første gang, at vi er vendt tilbage til en restaurant, selvom der var 1000 andre at prøve.

Det var en meget fin by, selvom vores besøg i Denver egentlig ikke startede så godt. Vi havde booket et hostel/hotel, som syntes rigtig fint på nettet, og vi fik da også tjekket ind og betalt, før vi læste os frem til, at vi ikke måtte være i vores værelser mellem 8-16, for i det tidsrum ville der blive sprøjtet mod kakerlakker. Det var selvfølgelig kun præventivt, fik vi at vide, men det var alligevel for meget af det gode for os, så Sune forlangte vores penge igen, hvilket vi fik, og så fandt vi et motel i stedet. Fordi vi var så febrilske over kakerlakkerne, var vores dømmekraft vist sat lidt ud af kraft, for det var det indtil videre dårligste motel, vi har boet på. Lagenposerne måtte frem! (Lagenposer er for de uindviede en slags soveposer af lagner, – som Katjas mor har været så sød at sy til os - som er meget tynde og smarte, hvis man synes, at sengetøjet ikke virker helt vildt rent.)

Men bortset fra akkommodationen var Denver en rigtig hyggelig by, hvor de også var begyndt at pynte op til jul. USA bærer lidt præg af at have flere helligdage, som der skal tages hensyn til, så julen fylder faktisk ikke helt så meget som i Danmark, endnu. Vi regner dog med, at de kommer igen med ekstra kraft, når Thanksgiving er overstået d. 26. november.

Rent vinduesudsigt-agtigt blev Denver virkelig også et vendepunkt, for vi kom ind i byen fra bjergrige smukke landskaber (Vi kørte igennem Rocky Mountains, og så også et par skisportssteder på vejen dertil, som fx Aspen og Vail), og da vi kørte ud af byen, blev landskabet fladt som en pandekage. Og det blev de så ved med at være de næste 10 timer, som det tog os at køre til Kansas City. Det eneste underholdende ved køreturen dertil var de skilte, som vi så på vejen. Her får I lige et par eksempler:

”5 legged cow”

”Adoption, not abortion”

”I trust in you, Jesus”

“The world’s biggest prariedog”

Da vi kom til Kansas, tjekkede vi ind på vores meget fine hotel, som vi havde fået forholdsvis billigt. Hotelpriserne synes til tider virkelig at være præget af finanskrisen. Her havde vi for første gang i lang tid en sofa. Sådan en kan man sørme komme til at savne!

Efter en god nats søvn på hotellet, var vi klar til at udforske byen, men for første gang siden vi kom til USA, var det overskyet og truede med at blive regnvejr. (Vi har godt nok været heldige)! Så vi fik alligevel ikke set helt så meget af byen, men blev i stedet hjemme og så Forbrydelsen på nettet.
Men hvorfor egentlig tage til Kansas City, hvis der er så dødssygt? Svaret er Sofie, Sunes søster. Hun er på udveksling et år i Kansas City, og derfor skulle vi selvfølgelig lige mødes med hende, når nu vi var i nabolaget!

Sune og Steffen skulle vist lige vise sig lidt for Sofie, da vi var ude på Barbeque-restaurant om aftenen. De bestilte et helt skaldespandslåg fyld med mad (læs: kød).

Før:

...og efter:

Da vi forlod byen dagen efter var det i silende regnvejr, hvilket ikke gjorde den 10 timer lange køretur mod Nashville kortere. Igen var landskabet ikke så spændende, men som vi kørte syd på, klarede det heldigvis op. Vi nærmede os jo også Bruce Springsteen – mere om ham senere!