fredag den 27. november 2009

Welcome to Nawlins, y’all!



Efter en enkelt overnatning i udkanten af Jackson, Mississippi, fortsatte vi til New Orleans. Her havde vi på forhånd havde booket et hotel i downtown. Hotellet viste sig at være ganske udmærket og rigtig godt placeret i forhold til de ting vi gerne ville se i byen.

Som de fleste nok husker, blev New Orleans meget hårdt ramt af orkanen Katrina i 2005, og man kunne godt fornemme at de stadig er i gang med genopbygge store dele af byen. Det var dog mest på køreturen ind i byen at vi bemærkede det, for inde i selve centrum var det ikke lige til at se, at der for blot nogle år siden stod flere meter vand i gaderne.



Vi har på hele turen glædet os meget til at komme til New Orleans, da vi både har læst og fået fortalt hjemmefra at det skulle være en meget interessant by, Og det holdt da også stik. New Orleans er på trods af sin størrelse en rigtig hyggelig by, hvilket ikke mindst skyldes det område der bliver kaldt ”French Quarter”.



Smalle gader, små huse med fine balkoner og forskellige markeder er med til at skabe en rigtig hyggelig og intim stemning i en ellers temmelig stor by.



På markedet solgte de mange uundværlige ting, fx. alligatorhoveder!?!



New Orleans har også sin portion af gøglere, der prøver at tjene penge som statuer - dvs. ved at stå stille, men en af dem fandt vi faktisk ret imponerende.



I French Quarter så vi også den imponerende katedral St. Louis’ Cathedral, som er den ældste katedral i USA.



Aftenen bød selvfølgelig på en tur op og ned ad den legendariske festgade Bourbon Street.



Efter halvanden dag i skønne New Orleans eller Nawlins, som de lokale kalder det, var det tid at komme videre, men på vejen derfra nåede vi lige at besøge en sukkerrørsplantage.



Vi var på guidet rundtur i det fine hus, som de havde forsøgt at holde i stilen fra 1840’erne, men hvor man desværre ikke måtte tage billeder indenfor.



Heldigvis var der ikke samme forbud udenfor, og dér var der måske det mest betagende syn. 28 stk 300 år gamle egetræer på to rækker. Selvom vi først var lidt utilfredse med, at det småregnede, gjorde det bestemt ikke udsigten fra husets veranda dårligere.



Man kan sådan set godt forstå, at de havde valgt at opkalde stedet efter egetræerne, Oak Alley Plantation.
Efter en formiddag i historiens tegn, tog vi videre – mod varmen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar