Sol og strand – regn og alligatorer

Det var egentlig ikke rigtig planen til at starte med – Miami. Men tanken om et sidste skud sol og varme under sydlige himmelstrøg var alligevel for fristende til at vi kunne modstå den. Så derfor gik turen fra New Orleans via Tallahassee til Miami. Nærmere bestemt South Beach, Miami (eller SoBe som vi har læst i en bog at man kalder det hvis man er lidt sej). Efter to dage med mange timer i bilen ankom vi mandag aften til Miami. For en gang skyld var det egentlig meget fedt at det var blevet mørkt inden vi kom frem, da det gav et rigtig godt billede af hvor kæmpestor byen er.

Vores hotel lå godt placeret, og omgivet af en masse gode, men også lidt dyre restauranter. Men det er jo ikke noget der afskrækker et par luksus backpackere som os!

Efter en god nats søvn, stod vi op til det vi havde regnet med. Blå himmel og 27 grader. Så der gik ikke mange øjeblikke inden vi havde placeret os på stranden for at gennemgå de sædvanlige ritualer. Først en tur i vandet, så en hurtig vurdering af solens stråler, som vi blev enige om ikke brændte så kraftigt, derefter solbadning i ca. 30 minutter efterfulgt af en revurdering af solens stråler, som åbenbart brændte kraftigt (ja, det kunne man jo ikke have sagt sig selv).

Byen kom derfor også til at byde på lidt shopping i Macy’s (ja, hvor ellers – vi er vist ved at blive stamkunder men det er virkelig også en fantastisk forretning), hvor airconditionen kølede dejligt og der var masser af gode tilbud.

Dagen efter vågnede vi op til silende regnvejr, og fortrød derfor ikke, at vi havde fået det yderste ud af vores strandtur. Meget af dagen blev nemlig brugt på hotelværelset med Entourage på computeren, men om eftermiddagen var der heldigvis ophold i regnen og så kørte vi af sted på Everglades. Everglades er en nationalpark, som ved første øjekast ligner en sump, men det er det ikke. Det er en våd prærie! Forskellen er meget vigtig! I hvert fald er et af Everglades tilløbsstykker de mange alligatorer, der holder til i vandet. Vi tog en ”tramtur” – en åben bus, som kørte os gennem prærien. Fra bussen fik vi set mange fine fugle, flot natur og da også et par alligatorer, som på afstand dog mest af alt lignede bildæk.

Vores meget entusiastiske guide fortalte, hvordan alligatorerne graver et dybt hul i midten af en gruppe buske, hvor der så dannes en sø, og hvor alligatoren derefter holder til. Alligatorhuller, kaldte guiden dem, og beskrev hvordan de fra luften ligner grønne dougnuts. Tricket med disse huller er at lokke andre dyr til for at drikke i tørketiden. Alligatoren kan godt lide gæster :-)!

Vores tram stoppede ved et udkigstårn. På vej mod tårnet lå der en alligator i vandet lige ved siden af stien, og vi var derfor under en meter fra ham – uden hegn eller noget, mens han bare lå og kiggede på os.

Vi var derfor også lidt shaky i det, da vi gik en tur af en meget smal sti-rute, hvor træerne voksede rundt om os og vandet omgav os på begge sider. Her lå alligatorerne også i vandet, men heldigvis ikke så tæt på. Vi blev ikke på stien så længe! Især Steffen, som har stor respekt for slanger, skannede trætoppene over os og fik slet ikke set ud i vandet. Han skyndte sig også ud.

Fra udkigstårnet fik vi set ud over Everglades – meget fint område, og så kørte tram'en tilbage, nu i regnvejr.

Regnvejret resulterede i, at alligatorerne gemte sig, så vi var glade for at have fået set en del på vejen ud til udkigsposten. Til gengæld brugte guiden en del tid på at fortælle historier om alligatorer. I Everglades findes der også skildpadder (selvom vi nu ikke så nogen), og når alligatoren graver hul til sine æg, sniger skildpaddemoderen sig til at lægge æg i hullet, inden alligatoren selv kommer til. Når alligatorungerne så udklækkes, så graver alligatormoderen lige så stille uden om skildpaddeæggene og får sine egne unger op – og på den måde, har skildpaddemoderen haft alligatoren som bodyguard for sine æg. Smart, ikke! Ligesom skildpaddeungerne afgøres alligatorungens køn også af temperaturen.