Der var engang to fattige og trætte rygsækrejsende, der ankom til Kota Kinabalu Lufthavn. Den ene af dem havde en Roskilde (festival) hættetrøje på, hvilket betød, at Kong Niels straks genkendte dem som danskere. Kong Niels var en meget sød og hjælpsom mand, der tilbød de to trætte rejsende et lift til deres hotel. På vejen tilbød han dem en overnatning på et 5-stjernet hotel, som var en del af den countryclub, som han var medlem af og som han derfor havde vouchere til. De to rejsende sagde selvfølgelig pænt ja tak, men var også lidt skeptiske (i hvert fald den ene af dem). De skulle først udforske Borneo og ville så komme tilbage og overnatte på hotellet.
Så efter orangutanger, skildpadder og dykning vendte de rejsende tilbage til Kota Kinabalu, hvor de tjekkede ind på det fantastiske hotel Pacific Sutera. Som Kong Niels havde sagt, var der allerede betalt, så deres eneste opgave var at nyde de overvældende omgivelser. Og det gjorde de.
Her er værelset. Fra badekarret var der udsigt over goftbanen - og man kunne også se fjernsyn derfra :-)
På hotellet lå den lækreste buffetrestaurant, som havde alle de lækkerier man kan forestille sig: And, lam i små fine anretninger, friske salater, ostebord, samt kagebuffet. Himmelsk!
Der var også en utroligt lækker pool, som de to rejsende frittigt benyttede.
Pacific Sutera kan klart anbefales - også selvom man selv skal betale for det!
http://www.suteraharbour.com/v2/pacific/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar