Nationalpark Crawl

Efter en hel dag i Grand Canyon, hvor man for øvrigt sagtens kunne have brugt mange flere, havde vi virkelig fået blod på tanden i forhold til USA's natur og havde læst os til at Utah skulle have noget af den smukkeste. Og ganske rigtigt! Staten skulle vise sig at være den smukkeste og mest interessante stat at køre igennem. Vi fortsatte mod byen Hurricane, hvor vi skulle overnatte inden den næste dags stop på nationalpark crawl’en – Zion National Park.

Da vi var i Grand Canyon så vi det hele oppe fra, hvor vi Zion befandt os i bunden og kiggede op på de høje klipper der omgav os. Igen er det nærmest umuligt at beskrive hvor vildt et sted det er. Og det blev ikke dårligere af den blå himmel og alle efterårsfarverne.

(Som I kan se er der også lidt dyreliv)

Efter endnu en dejlig dag med smuk natur gik turen videre til den lille by Tropic (hvis man da kan kalde to moteller, en restaurant og en købmand for en by). ”Byen” havde dog den fordel at den kun lå et par miles fra indgangen til endnu en nationalpark – nemlig Bryce Canyon.

I Bryce Canyon fik vi mulighed for at prøve lidt af det hele.

Først så vi det hele lidt oppefra, inden vi tog vores termokande under armen og begav os ud på et kort hike nede i parken. Efter en meget lidt anstrengende tur ned i bunden satte vi os og nød vores medbragte kaffe og kakao.

Med højt humør påbegyndte vi turen tilbage op. Det viste sig så at det sidste stykke gik meget opad. Rigtig meget opad endda. Vi læste også at manden der ”fandt” området, der sjovt nok hed Bryce, havde sagt om Bryce Canyon at ”It’s a hell of a place to lose a cow”.

Så vi må jo nok indrømme at da vi nåede toppen igen var der ikke kun humøret, men også pulsen der var høj. Men det var helt sikkert også sundt, for det er jo ingen hemmelighed at vi bruger rigtig mange timer på at sidde i en bil. Der er til tider nogle meget lange køreture, men især i Utah var det en fornøjelse at sidde så mange timer og bare nyde omgivelserne. Al respekt for Margurit-ruten, men den halter altså lidt bagefter hvad en køretur igennem Utah byder på. Vi har dog efterhånden også haft en del ”Vi tror, at her er pænt”-øjeblikke, hvor vi ligesom kan fornemme, at vi kører forbi noget rimeligt storslået natur, som vi desværre går glip af, fordi vi igen har kørt længe og det er blevet mørkt, så vi kan ingenting se.

Bryce Canyon var rigtig flot, men samtidig også noget mindre end de andre nationalparker vi havde været i, og derfor kunne vi efter et par timer sætte os tilbage i bilen, og køre de 6 timer mod næste stop – Moab (ja, det hedder byen faktisk). Her havde vi booket os ind på Apache Motel. Et motel med sloganet ”Where John Wayne stayed”. Mange westernfilm blev optaget i nationalparkerne i Utah, og når der var mulighed for det boede John Wayne altså på Apache Motel. Drengene blev endda indlogeret i John Wayne Suite – hans fortrukne værelse når han boede der. Det var et motel der scorede ret højt på sejhedsbarometret.

Grunden til at vi endte i Moab skyldtes at det ligger halvvejs imod Denver, som vi var blevet enige om skulle være det næste storbystop. Samtidig ligger det tæt på endnu en nationalpark, Arches. Vi var jo efterhånden blevet ret rutinerede når det kom til nationalparker, så Arches blev relativt hurtigt overstået. Dermed ikke sagt at det ikke var et smukt sted, for det var det. Deres hovedattraktion er de såkaldte ”Arches” (Well, Duh!) – nogle balancerende bueformede klippeformationer. De er meget fascinerende, og i Utah er man så stolte af dem, at de er afbilledet på deres nummerplader.

Efter at have set den mest berømte Arch lidt på afstand, kørte vi videre og fandt en anden Arch, som man kunne komme helt tæt på.

Efter lidt klatreren rundt og ekkotestning kørte vi videre mod et lille bonusstop på turen – Dead Horse Point. Et område som vi ikke rigtig kendte til før vi kom til Moab, men efter at have læst om det i Lonely Planet besluttede vi at køre forbi, da det alligevel lå på ruten.

Det er et område hvor der er blevet optaget rigtig mange film igennem tiden. Blandt andet den klassiske afslutningsscene i ”Thelma & Louise”, hvor de kører bilen udover klippekanten (vi beklager afsløringen overfor jer der ikke har set den), samt åbningsscenen fra ”Mission Impossible 2”, hvor Tom Cruise klatrer rundt på nogle klipper. Dead Horse Point er i modsætning til de andre parker vi har besøgt ikke en nationalpark, men ”blot” en statspark. Udover at nyde en helt fantastisk udsigt, var der heller ikke så meget andet at lave, så vi kom relativt hurtigt videre mod næste stop – Denver, Colorado.